Livsstil og plantebaseret mad for alle

Fantastiske frøboller

Fantastiske frøboller

Jeg viste disse boller frem på instagram et par gange, og der var stor efterspørgsel på en opskrift – og det kan jeg godt forstå. De er sunde, grove, tunge og “saftige”, præcis som en langtidshævet bolle – bare på under den halve tid.

Som med så meget andet, så er du fri til at ændre på dejen. Ønsker du lidt færre frø, så erstat lidt af dem med havregryn – det smager også godt. Men de mange frø bidrager til en fantastisk konsistens og smag, foruden fibre og andre gode sager. De holder sig rigtig fint til dagen efter, eller dagen efter den – men de smager klart bedst friske og lune, efter de lige har kølet af en halv time eller der omkring.

Mine børn elsker dem.. og de er godkendt til morgenboller, sandwichboller og endda som burgerboller, selvom de lang fra minder om de klassiske. Her i det gode vejr tager vi dem også tit med os, for det meste bare som de er, det kan de godt bære. De knaser lidt pga. de mange frø og har som sagt en rigtig god smag.

Husk at følg mig på instagram hvor jeg deler en masse grøn inspiration hver eneste dag! Jeg kan også findes på Bloglovin’, Pinterest og Facebook! Og prøver du mine opskrifter eller bliver du inspireret af det jeg laver – så tag mig endelig. Vil elske at se hvad i får kreeret :)

Sunde kerneboller

07/06/2018
: 10 boller
: 1 hr 5 min
: 25 min
: 1 hr 30 min
: easy

By:

Ingredients
  • 1 dl hørfrø
  • 1/2 dl chia
  • 1/2 dl sesam
  • 20 gr gær
  • 5 dl lunkent vand
  • 1 tsk salt
  • 2 tsk sukker/ahornsirup
  • 3 dl fuldkorns speltmel
  • 4 dl hvedemel
Directions
  • Step 1 Kom gær, frø, vand, salt og sukker i en skål, rør gæren helt ud og lad den gerne hvile et minut eller to.
  • Step 2 Rør så speltmel i, en dl ad gangen, til det bliver en jævn grødet konsistens.
  • Step 3 Rør herefter hvedemel i. Dejen skal blive sværere at røre i, men stadig klistret.
  • Step 4 Læg et klæde over og lad dejen hæve mindst en time – gerne to hvis du har tid. Tænd ovnen på 220 grader.
  • Step 5 Tag en klat dej med to skeer og læg dem på bagepapir.
  • Step 6 Pensl med soyamælk, kaffe eller hvad du foretrækker. Når du pensler, så klat små ujævnheder lidt ud, så undgår du lidt for støde “takker” oven på bollen. Jeg pensler med soyavanilje da det er det jeg har
  • Step 7 og nej, vaniljen kan ikke smages efterfølgende. Drys evt. med sesam.
  • Step 8 Bag dem til de er gyldne, ca. 20-30 minutter, afhængig af din ovn.

Related Posts

Fantastiske sunde romkugler

Fantastiske sunde romkugler

Jeg har læst om sunde romkugler og prøvet mig lidt frem med forskellige opskrifter. De var alle sammen gode, men ikke heeelt som jeg husker dem. Så jeg prøvede at kombinere disse – og voila! Helt autentiske romkugler…. Jeg mener det! De smager altså som […]

Veganske fiksefrikadeller

Veganske fiksefrikadeller

Jeg er vild med navnet. Fiksefrikadeller. Haha. Jeg synes det er lidt morsomt, med nogle af de navne veganske retter får tilegnet sig, og fiksefrikadeller opstod (desværre, ville gerne have været morsom) ved et tilfælde. Jeg havde lavet nogle deller til os og måtte forlade […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *