Livsstil og plantebaseret mad for alle

Granola – den perfekte basisopskrift

Granola – den perfekte basisopskrift

Indeholder affiliatelinks

Granola…. På smoothie bowls, kokos yoghurt eller bare med frisk frugt og mandelmælk?

Ja, for at være ærlig, så spiser jeg gerne en god del af det inden det overhovedet er kølet ned – altså bare med ske…

Så det må da være på sin plads, at jeg deler min højtelskede granola opskrift herinde. Tag den som en inspiration og vær kreativ. Jeg laver den glutenfri, med en masse forskellige nødder og frø, men har du kun mandler – så brug det. Elsker du rosiner? Kom dem i efter det har været i ovnen (men bag dem for guds skyld ikke med, det er meget lidt lækkert… Og ja, jeg har prøvet…)

Du kan bruge andre former for gryn gryn, du kan skrue op og ned for mængden af sirup, eller du kan lave den præcis som min – det er dit valg.

Jeg prøver at gøre min granola sundere og mere næringsrig, ved at tilsætte gojibær, chiafrø, hampefrø og quinoa flager, også selvom jeg ikke sparer helt på sukkeret. Det giver mæthed og gør en skål med kokos eller cashew yoghurt, forskellige frugter og min granola til et helt legit måltid. Jeg har indsat nogle reklamelinks fra en shop jeg selv er ret glad for at bruge, da de giver gratis fragt og hvor man kan få større mængder til billigere penge – mega bonus. Man skal bare købe for 300 kr, hvilket ikke er et problem, men nu er tippet givet videre.

Følg meget gerne med på instagram @katinkafabricius , facebook eller måske youtube! Der er ingen videoer endnu – men det kan jeg godt afsløre, at der kommer :)

Og nu til opskriften..

Granola

01/05/2018
: En stor portion til ca. 2 uger
: 5 min
: 10 min
: 15 min
: Easy

By:

Ingredients
  • 3 dl grovvalsede havregryn eller boghvedeflager
  • 2 dl finvalsede havregryn eller boghvedeflager
  • 1 dl quinoaflager
  • 1 dl kokosmel
  • 3 store håndfulde nødder. Jeg bruger hasselnødder, mandler og pecannødder
  • 3 spiseskeer chiafrø
  • 3 spiseskeer hampefrø
  • 1/2 tsk kanel
  • 1/2 tsk salt
  • 5-6 store spiseskeer sirup
  • 1 håndfuld gojibær
Directions
  • Step 1 Forvarm ovnen til 180 grader.
  • Step 2 Mix alt undtaget gojibær, rosiner og lignende, og kom blandingen på en bageplade med bagepapir.
  • Step 3 Bag til granolaen begynder at blive gylden og rør herefter godt rundt og giv den lidt mere.
  • Step 4 når den igen er flot gylden tager du pladen ud og lader det køle helt af.
  • Step 5 Tilsæt så gojibær, rosiner, chokolade eller hvad du ønsker og så er din granola klar.
  • Step 6 Vær obs på, at det går lynhurtigt fra den begynder at blive gylden, til den brænder på, så vær over granolaen de sidste par minuter.

Related Posts

Fantastiske sunde romkugler

Fantastiske sunde romkugler

Jeg har læst om sunde romkugler og prøvet mig lidt frem med forskellige opskrifter. De var alle sammen gode, men ikke heeelt som jeg husker dem. Så jeg prøvede at kombinere disse – og voila! Helt autentiske romkugler…. Jeg mener det! De smager altså som […]

Veganske fiksefrikadeller

Veganske fiksefrikadeller

Jeg er vild med navnet. Fiksefrikadeller. Haha. Jeg synes det er lidt morsomt, med nogle af de navne veganske retter får tilegnet sig, og fiksefrikadeller opstod (desværre, ville gerne have været morsom) ved et tilfælde. Jeg havde lavet nogle deller til os og måtte forlade […]



1 thought on “Granola – den perfekte basisopskrift”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *