Livsstil og plantebaseret mad for alle

Hjemmelavede müslibarer

Hjemmelavede müslibarer

De her barer er perfekte til at tage med sig på arbejde, på vandretur, til træning eller i skole.. Hvor end du, eller dine børn har brug for en snack. Vi tog dem med på roadtrip, hvilket også fungerede helt perfekt. De mætter nemlig ret godt. Spis sådan et par stykker og et styk frugt – så er det morgenmad på farten. Ernæringsmæssigt er de også sundere end dem du kan købe i butikkerne. Disse indeholder ikke sukker, sirup, honning osv. Og det meste fedt kommer direkte fra nøddesmøret, hvilket er den slags fedt vi gerne vil have. De er også glutenfri, hvis du bruger glutenfri havregryn.

Smagsmæssigt minder de lidt om en crunchy flapjack, hvis du kender dem! Bare bedre ;-)

De kan sagtens opbevares i en beholder i køleskabet en uge, sikkert mere. Men jeg tør vil vædde på, at de er væk inden da.

Husk at følge med på instagram hvor jeg dagligt deler en masse inspiration, samt facebook og min nye youtube kanal!

Hvis du prøver min opskrift og deler et billede af det på instagram, så tag #katinkafabricius @katinkafabricius – jeg elsker at se med og måske reposter jeg dit billede!

Hjemmelavede müslibarer

17/10/2018
: 20
: easy

By:

Ingredients
  • 4 dl grovvalsede havregryn
  • 3 dl mandler
  • 1 tsk kanel
  • 1/2 tsk flagesalt
  • 18 dadler (dem i æske)
  • 1 tsk loppefrøskaller (blandet med 0,5 dl vand)
  • 1 dl kokosolie
  • 1,25 dl nøddesmør. Jeg brugte 0.5 tahin/mandelsmør og peanutbutter for resten)
  • 1 dl græskarkerner
  • 50 gr. mælkefri mørk chokolade. (evt. en mørk guldbar)
Directions
  • Step 1 Tænd ovnen på 180 grader.
  • Step 2 Først kører du HALVDELEN af havregrynene, alle mandler, salt og kanel til mel i en foodprocessor. Kom det i en stor skål sammen med de resterende havregryn.
  • Step 3 Herefter kommer du dadlerne i foodprocessoren. Kør det til puré. Det kan være lidt svært, det behøver ikke blive perfekt. Tilsæt så kokosolie, nøddesmør og loppefrøskalleæg og blend det til en ensartet masse.
  • Step 4 Hak chokoladen og tilsæt den og græskarkerne til havregrynene.
  • Step 5 Tilsæt nu massen og bland det godt rundt! Det kan kræve lidt æltning.
  • Step 6 Smør et fad med olie og pres massen ned i fadet. Pynt evt. med lidt kokos + græskarkerne oven på.
  • Step 7 Bag så hele herligheden i ca. 15 minutter, eller indtil den er gylden.
  • Step 8 Lad den køle HELT af, inden du skærer den ud i barer. Opbevar dem på køl i en lukket boks, og læg gerne bage papir mellem lagene.

Related Posts

Fantastiske sunde romkugler

Fantastiske sunde romkugler

Jeg har læst om sunde romkugler og prøvet mig lidt frem med forskellige opskrifter. De var alle sammen gode, men ikke heeelt som jeg husker dem. Så jeg prøvede at kombinere disse – og voila! Helt autentiske romkugler…. Jeg mener det! De smager altså som […]

Veganske fiksefrikadeller

Veganske fiksefrikadeller

Jeg er vild med navnet. Fiksefrikadeller. Haha. Jeg synes det er lidt morsomt, med nogle af de navne veganske retter får tilegnet sig, og fiksefrikadeller opstod (desværre, ville gerne have været morsom) ved et tilfælde. Jeg havde lavet nogle deller til os og måtte forlade […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *