Livsstil og plantebaseret mad for alle

Sunde romkugler

Sunde romkugler

Hej derude.

Jeg lovede vidst at dele denne opskrift for lidt siden, og bedre sent end aldrig, ikke? ;)

Jeg har eksperimenteret med at lave romkugler! Fordi, hvem elsker ikke romkugler? Jeg gør, i hvert fald! Men jeg tænkte, at det kunne gøres lige så lækkert, selvom de var lidt sundere. Og det havde jeg altså ret i. Kageresterne er skiftet ud med dadler og mandler, og jeg kan næsten ikke smage forskel! Til gengæld får du fibre, mineraler og andet godt med som en bonus.

De tager ikke et øjeblik at lave – men det er altså nemmest, hvis du har en foodprocesser. Jeg har ikke prøvet at bruge en blender, men har du en god en af slagsen, så burde det også gå an. Især på den her årstid, hvor dadlerne er bløde og herlige.

Når du har lavet dem, så tril kugler og rul i det pynt du ønsker med det samme. Hvis du triller først og kommer dem på køl, så er det næsten ikke til at få kokos eller lignende til at sidde fast efterfølgende. De må til gengæld meget gerne komme på køl efter. Lav dem gerne tidligt eller dagen før de skal serveres.

Et sidste tip er, at du skal vaske dine fingre når massen begynder at klæbe til dine hænder. Så er det nemlig helt umuligt at lave flotte, små kugler. Dine hænder skal dog ikke være våde.

Følg meget gerne med på instagram @katinkafabricius , facebook eller måske youtube! Der er ingen videoer endnu – men det kan jeg godt afsløre, at der kommer :)

Sunde romkugler

08/12/2017
: 15
:
: 10 min
: 10 min
: easy

By:

Ingredients
  • 1 pakke friske dadler (du finder dem i frugtafdelingen)
  • 3-4 spsk kakaopulver
  • 1 håndfuld mandler
  • 2-3 tsk romessens
  • kakao/kokos/havregryn/krymmel til at trille romkuglerne i
Directions
  • Step 1 Skær dadlerne midt over mod “hullet”. Altså der hvor der har siddet en stilk. Så kan stenene nemmest fjernes.
  • Step 2 Find din foodprocesser/blender frem og blend først mandlerne.
  • Step 3 Tilsæt derefter dadler, kakao og romessens og blend videre til massen er så godt som jævn. Det kan være nødvendigt at skrabe massen ned fra kanten et par gange.
  • Step 4 Tip: Massen bliver fastere på køl, men var dine dadler meget bløde, kan du vælge at tilsætte lidt havregryn og blende det med.
  • Step 5 Tril massen i den størrelse kugler du ønsker, og rul dem så i din topping.
  • Step 6 Stil på køl og nyd dem senere på dagen, eller i morgen.

Related Posts

Fantastiske sunde romkugler

Fantastiske sunde romkugler

Jeg har læst om sunde romkugler og prøvet mig lidt frem med forskellige opskrifter. De var alle sammen gode, men ikke heeelt som jeg husker dem. Så jeg prøvede at kombinere disse – og voila! Helt autentiske romkugler…. Jeg mener det! De smager altså som […]

Veganske fiksefrikadeller

Veganske fiksefrikadeller

Jeg er vild med navnet. Fiksefrikadeller. Haha. Jeg synes det er lidt morsomt, med nogle af de navne veganske retter får tilegnet sig, og fiksefrikadeller opstod (desværre, ville gerne have været morsom) ved et tilfælde. Jeg havde lavet nogle deller til os og måtte forlade […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *